Brug kokosolie på huden og opnå skønne resultater

Kokosolie har været på alle skønhedsguruers læber det seneste år – og med god grund. Den omtalte olie har nemlig mange gode egenskaber og kan tilmed bruges til et hav af forskellige ting.

Kokosolie er fantastisk i køkkenet til bagværk og stegning, men det er nu svært at komme uden om oliens popularitet i skønhedsverdenen. Kokosolie er nemlig fantastisk at have stående på badeværelset eller soveværelset, fordi den kan bruges til stort set alt, hvad angår hud, hår og skønhed. Brug f.eks. olien som hårkur, fugtighedscreme, makeupfjerner, massageolie og meget, meget mere.

Kokosolie er altså lidt af et mirakelmiddel, og med et rigt indhold af vitaminer og mineraler nærer den tilmed hud og hår med en masse gode stoffer.

Kokosolie er særligt godt til huden, og hvis du vil vide mere om effekter og brug af olien, så læs med videre her, hvor vi sætter fokus på kokosolie til din hud.

Fugtighedscreme

Først og fremmest fungerer kokosolie virkelig godt som fugtighedscreme. Olien er nemlig god til at tilføre huden fugt, og med de mange vitaminer og mineraler nærer olien desuden huden virkelig godt.

Kokosolien kan bruges i ansigtet såvel som overalt på kroppen, og den er særlig god om vinteren, hvor huden er tør. Olien beskytter nemlig huden mod det kolde, barske vejr, ligesom den kan lindre udslæt eller hjælpe huden af med skæl. Samtidig forebygger olien også akne og urenheder og gør huden spændstig og ungdommelig at se på.

Makeupfjerner

Hvorfor ikke pakke de dyre hudplejeprodukter væk og erstatte dem af kokosolie? Det er i hvert fald en mulighed, og med olien bliver det desuden let at fjerne din makeup i et snuptag. Med kokosolie får du en ren makeupfjerner, der er fri for kemi, parabener og parfume. Når du renser dit ansigt med olien, plejer du desuden dine øjenvipper og området omkring din øjne.

Massageolie

Hvis der er dømt romantisk alenetid med kæresten, kan du bruge kokosolie som massageolie. Forkæl din udkårne med en dejlig omgang massage, og massér olien ind i huden for en beroligende effekt. Olien dufter desuden skønt og medvirker derfor til at sætte den helt rigtige spastemning.

Læbepomade

Om vinteren kan læberne hurtigt blive tørre på grund af kulden. Kokosolie kan heldigvis redde dig og gøre dine læber bløde og gennemfugtede. Du kan altså droppe de kommercielle læbepomader og nyde kemifri fugt på dine læber. Kokosolien fugter dine læber mindst lige så godt som læbepomader, men her slipper du altså for at smøre potentielt farlige stoffer på læberne.

Du kan eventuelt anskaffe dig en lille beholder eller bruge en tom læbepomade til at putte din olie ned i. På den måde kan du have din nye læbepomade med på farten uden at bære rundt på et stort glas.

Forkølelsessår, svamp, udslæt og brandsår

Kokosolie er ikke blot fantastisk i skønhedsverdenen, men kan også være enormt praktisk og god til sår, udslæt og meget mere.

Olien indhold af vitaminer, mineraler og andre gode stoffer og syrer gør nemlig, at den blandt andet kan hjælpe helingsprocesser på vej. Har du f.eks. et forkølelsessår på læberne, kan olien hjælpe med hurtigere lindring og sørge for, at virussen ikke spreder sig.

Olien kan også hjælpe fodsvamp og hudsvamp væk, ligesom den gør underværker for mindre brandsår. Olien giver nemlig en beroligende effekt og hjælper såret væk på kortere tid.

Hvis du ønsker at skifte de dyre hudplejeprodukter ud med et naturligt vidundermiddel, der tilmed hjælper ubelejligheder som forkølelsessår væk, så skal du selvfølgelig anskaffe dig en kokosolie. Vælg en økologisk og koldpresset udgave for det bedste produkt, hvis du vil opnå de bedste resultater.

Add Comment