Sådan påvirker massage din krop

Massage

Massage er noget alle synes er rart – det er ren wellness for både krop og sjæl. Flere og flere danskere går regelmæssigt til massør, for at lukke hverdagen ude i en stund og gå derfra med varme og afslappethed i kroppen. MassageKompagniet på Østerbro der tilbyder massage i København melder om en stigende tilgang af nye kunder, der har fået øjnene op for massage som wellness.

Men ved du egentlig hvad der præcis sker i din krop, når du lægger dig på massagebænken, og ved du hvor mange ting regelmæssig massage kan afhjælpe og forebygge?

Læs med her og få øjnene op alle fordelene ved massage.

Smertelettelse – 36% mindre brug af medicin

Et større studie fra 2003 viste, at regelmæssig massage mod rygsmerter mindskede behovet for smertestillende medicin med hele 36%. Det er altid at foretrække, hvis man kan undgå medicinforbrug og i stedet afhjælpe smerter af mere naturlig vej. Her har massage altså vist sig at være en god mulighed. Årsagen til denne virkning ligger i, at stive muskler og spændinger bliver løsnet og at blodcirkulationen i kroppen øges betydeligt ved massage. Typer af smerter der med fordel kan behandles med massage stammer fra gigt, hovedpine og sportsskader.

Massage sænker blodtrykket

Mange danskere kæmper desværre med forhøjet blodtryk. Igen noget man ofte medicinerer imod. Forskere fra University of South Florida har imidlertid i et studie påvist at massage kan sænke blodtrykket hos folk, der kæmper med for højt blodtryk. I studiet udførte man ti minutters massage tre gange ugentligt i tre uger på en række patienter. Men du behøver ikke direkte at være patient eller indgå i et så intensivt forløb. Almindelig regelmæssig massage vil have en positiv effekt på dit blodtryk.

Stress, angst og depression – op til 53% effekt

Alt for mange danskere lider af én eller flere af de tre mentale folkesygdomme: stress, angst og depression. I 2010 var 460.000 danskere på antidepressiv medicin – de såkaldte lykkepiller. Det svarer til hver tolvte dansker! Intet tyder på at dette tal er faldet siden.

Der er mange bedre alternativer til lykkepiller, eller i det mindste gode supplementer til medicinen. én af dem er regelmæssig massage. På University of Miami School of Medicine har man gennemgået en større mængde studier og er nået frem til følgende:

Ved at udføre massage på personer med stressrelaterede problemer, kunne man sænke niveauet af stresshormonet kortisol med op til 53%. Samtidig øgede man niveauet af de såkaldte neurotransmittere serotonin og dopamin, der er med til at reducere stress.

Ved at udføre massage på patienter med brystkræft, følte et flertal af patienterne sig efterfølgende mindre deprimerede og havde mere energi.

Massage styrker immunforsvaret

Stresshormoner som f.eks. kortisol, som vi nævner ovenfor er med til at svække ens naturlige immunforsvar. Dette gør at man nemmere bliver ramt af influenza og andre sygdomme. Dette er noget mange af os nok har oplevet gennem året.

Da massage som nævnt mindsker niveauet af stresshormoner, er behandlingen med andre ord også med til at styrke immunforsvaret. Amerikanske forskere undersøgte en gruppe af collegestuderende, der var fulde af stress på grund af en forestående eksamen, og målte at deres immunforsvar blev bedre efter behandling med massage.

Bedre restitution og mindre inflammation i musklerne

Mange af os træner ofte, enten i fitnesscenter, ved løb eller anden form for sport. Hård træning giver ømme muskler og øger risikoen for inflammation i musklerne. Ved at få sine muskler masseret efter hård træning mindskes niveauet af inflammation og musklerne restituerer hurtigere end ellers, samt er mindre ømme end normalt.

One Response

  1. Tobias maj 12, 2017

Add Comment