Har du en kæreste, der fortjener at blive forkælet? Og vil du gerne finde en gave til ham, der er lidt udover den sædvanlige parfume, ur eller skjorte? Du får her tre gode bud på gave til ham, der virkelig skal forkæles på den ene eller den anden måde.
1. Spa ophold
Er din kæreste til wellness, så book én eller to overnatninger på et dejligt sted, hvor de tilbyder spa-faciliteter. Det er en udpræget myte, at spa og wellness kun er for kvinder, og langt de fleste mænd vil nyde en hel weekend med boblebad, sauna, massage og champagne. Din kæreste ville dog formentlig aldrig nogensinde selv købe et spaophold, og det kan derfor være en oplagt gave til ham, du elsker.
Det er lækkert og afstressende og har et strejf af luksus i en travl hverdag. Du kan desuden booke nogle særbehandlinger til ham, hvor han kan få hudbehandlinger, der er særligt målrettet mænd.
Gør en weekend ud af det, og fortæl ham, at du kommer med – det bliver gaven bestemt ikke dårligere af (for nogen af jer).
Du kan selvfølgelig invitere ham på et spaophold i Danmark, men du kan også vælge at gøre det i udlandet, hvis du virkelig vil give den gas med forkælelsen. For eksempel er Budapest kendt for sine spa-oplevelser, Sri Lanka og Indien er kendt for deres ayurvediske behandlinger, og Thailand er kendt for sin fantastiske massage.
2. Gavekort til massage
Du kan også gøre din gave til ham lidt mere målrettet; nemlig give ham et gavekort på en massage. Book en tid på forhånd til ham, så han blot skal møde op, lægge sig ned og slappe af. Mange spa-steder har massager målrettet manden, og det er stensikkert noget, han aldrig selv ville få booket.
Er pengene små, kan du i stedet vælge at lave et hjemmelavet gavekort til en massage derhjemme. Lav det eventuelt som en sjov klippekortsordning, så han kan indløse klip, hver gang han har lyst til at blive forkælet.
3. Weekend med drengene
Denne er i en helt anden boldgade. Ved du, at din kæreste i den grad trænger til mandehørm med drengene, så arranger en weekendtur med hans bedste venner. Det er en oplagt og særdeles popularitetsfremmende gave til ham. Både han og vennerne vil elske dig for det.
Få drengene til at komme hjem til jer for at overraske din kæreste. Book et sommerhus i fællesskab med drengene, som de kan være i hele weekenden og lave præcis, hvad der passer dem. Sørg for, at der er installeret Playstation i sommerhuset, og at der er et rigeligt lager af øl og rødvin. Bestil lækker aftensmad til dem, der leveres varm lige til døren, så de kun skal tænke på at hygge sig, drikke øl og spille playstation. Køb et godt pokersæt, og send det med én af drengene derop.
Du vil formentlig få en træt, men uendeligt taknemmelig mand hjem om søndagen.