Husk at hente tilbud, også på rodbehandling

Vi er ofte gode til at indhente tilbud når det handler om byggeprojekter, større indkøb, forsikringer osv. Men når det kommer til ting der er mindre sjove, som f.eks. tandlægebesøg og rodbehandlinger har vi ofte en tendens til bare at vælge det nærmeste og det bedste.

Det giver god mening på mange måder, da mange har en del smerter hvis de har et tandproblem der kræver rodbehandling, og det er måske ikke lige i det øjeblik man har ondt, at man har overskuddet til at søge nettet tyndt for priser.

Leder du efter rodbehandling priser? Efter lidt research viser det sig, det ikke lige er sådan at finde, men du kan faktisk spare en del penge. Læs med her.

Du behøver ikke at være loyal

Du bør altid kunne få et overslag over priserne på en rodbehandling hos din egen tandlæge. Mange går selvfølgelig helst til den tandlæge de kender og er trygge ved, men priser på rodbehandlinger kan variere op til flere 1000 kr, så det kan betale sig ikke at være loyal.

Ring eller skriv rundt til et par andre tandlæger og få et overslag hos dem.

Vælg en tandlæge længere væk

Hvis du bor i en mindre by eller et landområde hvor der evt. kun er 1 eller 2 tandlæger i området, så kan det altså sagtens betale sig at køre lidt længere for at få en rodbehandling.

I områder som f.eks. København eller Århus hvor tandlægerne nærmest bor dør om dør, er der mere konkurrence på prisen, hvilket helt sikkert kan være med til at spare dig for en del penge.

Forhandl med din tandlæge om prisen

Du tænker måske at forhandlinger om priser kun hører sig til på loppemarkeder og når der handles ny bil osv. Hvis du gør det, så deler du holdning mange andre danskere, så det er i og for sig ikke underligt.

Men faktisk viser en undersøgelse at 7 ud af 10 personer opnår en prisbesparelse hvis de tør forhandle med deres tandlæge, så ryk lidt ud af din komfortzone og spar en del penge på din næste rodbehandling.

Offentliggjorte priser

Tandlægeklinikker har faktisk pligt til at offentliggøre deres priser på Sundhed.dk, desværre er det ikke alle der gør det.

De priser der er offentliggjort, kan dog give dig en ide om hvilke tandlæger i hvilke områder der som udgangspunkt er billige, og er de billigere på flere punkter, så er de det nok også på en rodbehandling.

Add Comment